Mobilitet

Kan data få trafikken til at glide?

Mange kommuner har et ønske om at mindske trængslen og gøre det nemmere for deres borgere at komme hurtigere igennem trafikken, så de både kan spare tid og brændstof. I Den Regionale Datahub har vi undersøgt vi, hvordan vi kan bruge data til netop at løse nogle af de udfordringer. Det har avi gjort i tæt samarbejde mellem kommuner og virksomheder.

 

Fire prototyper på mobilitet testes

Vi har udviklet fire prototyper inden for mobilitet i Vallensbæk, Hillerød, Gladsaxe og Egedal Kommune sammen med virksomhederne Technolution og SCN Lavalin Atkins. Læs mere om prototyperne nedenfor.

Hvordan kan vi bedre udnytte vejene i myldretiden?
Forestil dig, at du kører på arbejde i myldretiden, du plejer at vente evigheder på samme vej – men pludselig en dag glider trafikken nemmere, og du kommer faktisk på arbejde til tiden, endda uden den sædvanlige stress og frustration i bilen.

Det scenarie kan blive virkelighed for borgere ved Vallensbæk Torvevej, hvor Den Regionale Datahub sammen med virksomheden Technolution skal teste en prototype for, hvordan vi bedre kan udnytte vejene i myldretiden. Prototypen trækker på historiske og realtidsdata for at skabe en mere glidende trafik ved at styre lyssignaler automatisk og hvis det er muligt at videregive information til bilisterne ved hjælp af skilte, der opsættes op strækningen. Prototypen skal testes i foråret 2019.

 

Hvorfor er mobilitet vigtigt?

Trængsel er den helt store udfordring i Danmark. Det fastslår en ekspertgruppe under Transportministeriet i rapporten ”Mobilitet for fremtiden”.

Trængsel og mobilitet er to væsentlige begreber, når vi taler om transport, og de har betydning for samfundets økonomiske vækst og velstand. Det er derfor bekymrende, når forskere forudser, at de øgede trafikmængder vil skabe øget kapacitetspres på det eksisterende og planlagte vejnet, og trængslen stiger langt mere end trafikvæksten.

Region Hovedstaden har vurderet, at trængslen omkring hovedstaden årligt koster samfundet cirka 2 milliarder kroner, fordi bilisterne spilder over ni millioner timer på at sidde i kø. Udfordringen vokser markant i de kommende år, når hovedstaden får over 200.000 nye indbyggere. Allerede i 2025 vil problemerne med trængslen omkring hovedstaden betyde, at bilisterne spilder cirka 18 millioner timer på at sidde i kø. Det svarer til, at samfundet årligt går glip af cirka fire milliarder kroner, eller at cirka 10.000 trafikanter sidder i kø året rundt.

Derfor er der et akut behov for at finde løsninger, der kan være med til at afhjælpe udfordringerne med trængslen, som primært er i myldretidstimerne morgen og eftermiddag. Kan man fordele trafikken mere ligeligt hen over dagen og opnå høj effektivitet og mindre spildtid?

Denne prototype testes på et specifikt vejområde: Vallensbæk Torvevej fra Roskildevej til Holbæk motorvejen. Fra Vallensbæk Torvevej er der tre sideveje ind til lukkende boligområder (Firkløverparken, Blomsterengen og Nordmarksvænget), hvor adgangen til og fra Vallensbæk Torvevej er altafgørende. Derudover er der tre meget store trafikveje (Park Allé, Kornmarksvej og Vallensbækvej), som betjener et stort erhvervsområde, og som går ud i Vallensbæk Torvevej.

 

Prototypen er udviklet af:

Hvordan kan vi bedre informere bilister under vejarbejde?
Vejarbejde, der betyder, at du eksempelvis skal bruge en halv time længere til og fra arbejde kan være forbundet med frustartion. Vi vil derfor sammen med virksomheden SNC Lavalin Atkins udvikle en prototype, der skal teste, hvordan bilister bedre kan informeres under vejarbejde, så de enten kan vælge en anden rute, køre på et senere tidspunkt eller vælge et andet transportmiddel for at undgå at holde i kø. Vi vil teste prototypen ved et konkret vejarbejde i Hillerød midtby. Prototypen skal testes i juni 2019.

 

Vejarbejde påvirker trafikken

I Region Hovedstaden forestår der et stort anlægsarbejde i forbindelse med etablering af Hovedstadens Letbane, der skal gå fra Ishøj til Lyngby-Taarbæk. Et sådant og også mindre anlægsarbejder vil medføre gener såsom øget transporttid.

Viden om hvor gravearbejdet finder sted, og hvad det betyder for ruteplanlægningen, er central i denne udfordring. Hvad betyder vejarbejdet for transporttiden? Hvor meget længere bliver min transport? Hvilke alternative ruter kan angives – og hvor lang tid vil de tage?

Flere centrale spillere på markedet får oplysninger fra Vejdirektoratet om gravearbejde, ulykker, kødannelse og opdaterer deres løsninger med disse data. Men det kræver, at man som bilist gør brug af deres løsning, hvilket bilister, der hver dag kører sammen vej til og fra arbejde måske ikke gør, da de kender ruten.

Derfor er der behov for at tænke anderledes og mere målrettet, således at bilisten – der kører fra for eksempel hjemmet til arbejdet – også kan modtage relevant information, når der sker noget uforudsigeligt i det tidsrum, man normalt kører, fremfor først at få beskeden, når man sidder i bilen og lytter til trafikradioens opdateringer, der i øvrigt i mange tilfælde ikke omhandler ens egen vej.

Tilsvarende kan man tænke på, at folk der er med offentlig transport, også kan få relevant information, såfremt busruten omlægges, en bus aflyses, en køreledning falder ned eller lignende.

 

Prototypen er udviklet af

Hvordan sikrer vi, at det bliver en god oplevelse at cykle også ved større vejarbejder?
Når du er vant til at cykle til arbejde og drøner afsted hver morgen, kan det være både besværligt og irriterende, når der er større vejarbejde, som eksempelvis kræver, at du skal stå af cyklen og trække et stykke af vejen. Sammen med virksomheden Technolution udvikler vi en prototype, der skal gøre forholdene bedre for cyklister, når der er vejarbejde. Prototypen vil blive testet ved et konkret vejarbejde i Gladsaxe Kommune. Prototypen skal testes i juni 2019.

 

Vi skal huske cyklisterne

De bløde trafikanter bliver ofte glemt, når der planlægges større vejarbejder. Dette udfordrer, når der samtidig er et ønske om, at flere skal tage cyklen som alternativ til biler samtidig med, at flere ser cyklens potentiale for at løse trængsels-, sundheds- og klimaproblemer.

I forbindelse med anlæg af letbanen ved man, at 25 procent af pendlerne enten går eller cykler til og fra arbejde. Dette tal skal gerne øges, så derfor er det vigtigt, at der også ved større vejarbejder fokuseres på, hvordan trafikafviklingen kan optimeres og gøres mere flydende for de bløde trafikanter. For større vejarbejder er også et åbent vindue for at introducere til trafikale adfærdsændringer.

Hvilken information kan man give cyklister ved planlægningen af deres rute – også i forhold til alternative veje? Hvor lang tid vil den forventede tur tage, og vælger man en alternativ cykelrute, hvor lang tid vil den da tage? Kan anvendelsen af kvalitative data (er ruten på asfalt eller grus? Er der mange eller få trafiklys? Kører man igennem et grønt område etc.) understøtte cyklistens oplevelse også ved vejarbejde?

Og hvorledes får cyklisten adgang til den information? Kan det ske ved at benytte en eksisterende platform og udvide den eller via skilte, apps eller andet?

Kan adfærdsdata anvendes til at få udviklet en god løsning, hvor folks adfærd og vaner under vejarbejde også tages i betragtning?

 

Prototypen er udviklet af 

Hvordan kan vi forudsige trafikmønstre, når vi fortager ændringer i et nærområde?

 

Når en kommune bygger et nyt supermarked eller er i færd med at udvikle en ny bydel kan det have stor betydning for, hvordan vi bruger byrummet, og hvordan trafikken vil bevæge sig. Vi vil derfor sammen med virksomheden SCN Lavalin Atkins udvikle en prototype for, hvordan vi kan forudsige den måde, som trafikken vil bevæge sig på, når vi ændrer byen. Vi vil teste prototypen i Egedal Kommune, hvor der er et stort byudviklingsprojekt i området omkring rådhuset, hvor der gennem de næste 10 år skal opføres cirka 1.300 boliger. De første 100 skal stå færdige i 2019. Hele området bliver på transportsiden forsynet med én vej ind og ud, så det er nemt at lave tællinger og andre tiltag. Og hvordan vil det påvirke det øvrige område rent trafikalt?

Prototypen tager afsæt i demografiske data for det nye byområde, og en vurdering af hvor mange biler man forventer vil komme på gaden i takt med, at byområdet udvikler sig. Der trækkes på både historiske data, realtidsdata, kommunale trafikdata og data om den kollektive trafik. Prototypen er blevet testet i februar 2019.

 

Når vi ændrer byen, påvirker det trafikken

Kommunerne har ansvaret for udvikling af lokalplaner, der fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område (større område eller en enkelt ejendom). I den forbindelse ses der også på planforhold i området, herunder blandt andet hvilke trafikale konsekvenser et lokalplansforslag eventuelt vil medføre.

For at styrke helhedstankegangen i kommunernes planlægningsarbejde har vi brug for at undersøge, hvilke trafikale konsekvenser en ændring vil have i et nærområde. Det kan eksempelvis være ved placering af en nærbutik i et lokalområde eller ved projektering af et større beboelses- eller erhvervsområde. Forinden vil det være væsentligt at få afdækket hvilke trafikale ændringer, der vil kunne ske – i forhold til trafiktype (for eksempel tung trafik og/eller øget gennemkørende trafik, kollektiv transport der påvirkes heraf) samt trafikmængde. Ønsket er, at den viden, man opnår ved eksempelvis simulering eller ved trafikforudsigelser, skal være med til at styrke mobilitets-, by- og vejplanlægningen.

 

Prototypen er udviklet af 

 

De fire prototyper spiller aktivt ind projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet i Greater Copenhagen (FIMO), hvor de indgår som usecases, der skal bidrage til den intelligente trafikinformation.